VIN-TESTEN: Dette er et forum hvor vi løbende vil anmelde forskellige drikkevarer for at finde ud af hvad der er værd at ofre tid og penge på og hvad man bør holde sig langt fra. Der gives karakterer på en skala fra et til seks glas, hvor seks er det optimale som kun yderst sjældent vil blive opnået. Testpanelet består af C.I.A. agenter. Men lad os nu se hvad markedet har at byde på.

Cherita
Dette er et sandt pragteksemplar af en drikkevare. Uovertruffent. Cheritaen danner simpelthen forbillede for alt andet. Den er alt det de andre gerne vil være. Lige fra man hører det vidunderlige klik fra kapslen, der åbnes til man suger de sidste dråber ud af flasken kan man fornemme det stykke guddom man oplever. Cherita er mere end bare en drikkevare - det er en totaloplevelse. Og vel at mærke en totaloplevelse man ikke må snyde sig selv for. Seks glas!



Solrita
Solrita er et forsøg ud i solbærvinens univers fra de guddommelige skikkelser, der også har velsignet os med Cheritaen - og selvom det fra starten er givet at den selvfølgelig aldrig kan blive lige så god som en kirsebærvin, er resultatet alligevel overvældende. Når man tager den første tår fornemmer man straks, at de folk som har lavet denne bouquet ved, hvad de har med at gøre. Inden for rammerne af, hvad der er muligt med solbær har de opnået det optimale. Ingen tvivl om det. Godt gået.



Tølløse kirsebærvin
Denne kirsebærvin er fra det kendte Tølløse - dem som også giver os Cherita - og det kan mærkes på kvaliteten. Ingen tvivl om at dette i stil med alle kirsebærvines moder er et sublimt produkt. Blot ikke i helt så stor målestok. Skulle du komme til et sted hvor de ikke har Cherita, men i stedet dette her, så kan du roligt sætte flasken for munden og begynde at hælde. For som tidligere nævnt; selv om dette ikke er Cherita, så har det stadig en høj kvallitet. Vi giver det fem glas.


Kijafa
Når man på forhånd ved, hvad der kan lade sig gøre med kirsebær er det lidt af en skuffelse, når man prøver Kijafa kirsebærvinen. Det er tydeligt at druesaften ikke er blevet ordentligt bearbejdet. Dette faktum har man tilsyneladende prøvet at skjule ved at gøre smagen enormt sprittet. Nu er der i sig selv ikke noget i vejen med en sprittet smag, men det har de heller ikke kunne gøre godt nok. Det bliver ikke til mere end tre glas!



Solberry
Hvis du nogensinde har prøvet at drikke af en kloak, så har du måske også en fornemmelse for, hvordan Solberry smager. Så simpelt kan det siges. Dermed være ikke sagt, at smagen af Solberry kan måle sig med smagen af kloakvand - dertil er Solberryen alt for ringe. Men det giver alligevel en ide om, hvad det er for noget sprøjt vi her har med at gøre. Det kan ikke siges kraftigt nok: LAD VÆRE.

NUL GLAS



Det kan desuden anbefales at prøve vores prisberegner, hvis du er i tvivl, om du har råd til alt det Cherita, som du allerede nu har planlagt at købe.

Cherita kan købes på førende Statoil tankstationer samt i Super 1, SuperNærkøb, SuperBest og Købmandsgruppen. Cherita er også set i Favør og Spar supermarkeder samt velassorterede kiosker.

Bemærk at markedspriserne kan variere fra sted til sted, ligesom det pga. den store efterspørgsel ikke er sikkert, at der altid vil være noget på lager. Markedspriserne går fra kr. 17,95.