§§ Loven §§
Surt.. din browser har ikke drukket Cherita - derfor kan du ikke se denne Java-dims..
§1: Enhver er forpligtet til med sin person at forsvare Cheritaen med alle til rådighed stående midler.

§2, stk 1: Når der tages hul på en ny flaske Cherita skal der være fuldkommen stilhed så man kan høre knækket når forseglingen brydes.

§2, stk 2: Ligeledes skal der være absolut stilhed når de første dråber hældes ud af flasken. Samtidig skal der skænkes endog meget langsomt. Dette skyldes de eksklusive glug-glug lyde flasken så mildt afgiver når disse første livsbekræftende dråber flyder ud fra halsen.

§3: Druen skal omgås med og vises allerstørste respekt. Observeres brud på almindelig høflig omgangstone overfor druen bliver der slået hårdt ned. Sanktionerne overfor den formastelige kan bl.a. være, at man ikke får noget Cherita inden man går i seng, eller at man skal vaske sin mund i selvsamme nektar. Andre straffe kan vedtages ved almindelig enighed.

§4: Ingen kan nægte at lade druen oliere halsen.

§5: Cheritaen bør ikke sammenblandes med andre nektarer eller medicin såsom hovedpinepiller eller druesukker.

§6: Det henstilles, at man med jævne mellemrum indtager Cheritaen gennem en bong.

§7: Gloser som "vil ikke", "nej tak", "har ikke lyst" el. lign. eksisterer ikke i druens ordforråd og vil følgelig heller ikke blive accepteret i forbindelse med denne.

§8: Straffen for ikke at overholde ovenstående lov vil blive udmålt ud fra forbrydelsens størrelse og omfang.

§9, stk 1: Hvadenten der er tale om tvivlstilfælde eller klare overtrædelser fungerer C.I.A. som dømmende og udøvende magt (Druen selv er den lovgivende).

§9, stk 2: Uanset om det drejer sig om at beskytte Cheritaens gode navn og rygte eller dens fysiske tilstand, så har C.I.A. uindskrænkede beføjelser.

§10, stk 1: Observeres der brud på Cheritaloven skal dette straks meldes til Juridisk Afdeling per
e-mail. Denne instans tager så stilling til forbrydelsen og sender dommen retur.

§10, stk 2: Undlader man at gøre dette, er man at betragte som medskyldig og vil blive straffet på linie med lovovertræderen.

Tilføj favoritter - Til toppen af siden


Druens sjov zone | Vintest | Ekstra Druen | Send et postkort | Date service | ... etc...